Beklager, publikationen kan ikke vises.

Et sundhedssystem i verdensklasse? Skiftende regeringer har været gavmilde med at kalde vores sundhedssystem noget nær verdensklasse. Mellem linjerne må vi derfor forstå, at vi ikke skal være urimelige og forlange mere. For sundhedssystemet koster penge mange penge. Og Danmark lig- ger i top, hvad angår udgiften til sundhedssektoren. Spørgsmålet er, om det er helt rigtigt. Når man ser på den gennemsnitlige omkostning til sundhed per borger i en række andre lande, som vi med en vis ret kan sam- menligne os med, så ser billedet imidlertid interessant ud. Norge, Holland, Belgien, Canada og Schweiz bruger flere penge, end vi gør i Danmark og enkelte endda betydeligt mere. Det kan ikke forklares med større udgifter til lønninger eller med at medicinen er dyrere. For det er ikke dækkende. Forklaringen er, at disse lande rent faktisk bruger flere resurser på sundhed, end vi gør. Blandt andet derfor halter det i Danmark. Vi har fortsat for lange ventelister på også livsvigtig behandling og den forebyggende indsats giver rigelig plads til forbedring. Svaret på problematikken er blevet, at lokale sygehuse lukkes på stribe, fordi vi skal have nye sygehuse, så vi kan få den bedste behandling eller ligefrem behandling i verdensklasse på de planlagte supersyge- huse. Supersygehuse lyder umiddelbart besnærende. Her vil man kunne få behandling på niveau med den bedste i verden. Men hvis man fører tankerækken til ende, så er der vel ret beset i et land af Danmarks størrelse kun behov for to supersygehuse. Så må vi leve med, at der er langt til dem. Fuldstændigt ligesom det er betingelsen for patienter med komplicerede sygdomme i Grønland og på Færøerne de bliver fløjet til Rigshospitalet i København, for at blive behandlet af specialister. Langt væk fra familie, langt væk fra alle, man kender. Det er ikke fremmende for heling eller for sjælen og det er brutalt som det sker for nogle at dø i en seng langt væk fra nære og kære. Kravet til behandling kan derfor ikke sættes så firkantet op, at vi som borgere til hver en tid ønsker behandling i verdensklasse. I langt de fleste tilfælde har vi først og fremmest behov for behand- ling i tide og en behandling, der er god nok. Vi har behov for en skadestue i nærheden, så den 4-årige kan fået syet en flænge i hovedet lørdag aften, så den brækkede arm kan sættes sammen og blive lagt i gips og så man kan hurtigt kan komme i kyndige hænder ved en blodprop. For når hurtig behandling er udenfor rækkevidde kan det gå galt og få fatale følger. Og lang vej til sygehus eller hospital skaber selvsagt utryghed. En ubehagelig følelse, som mange lever med og som endnu flere kommer til at mærke i fremtiden. Så det er simpelthen ikke nok at investere i supersygehuse. Vi skal også investere i det nære sundhedsvæsen. Der skal være sygehuse og skadestuer jævnt fordelt i landet, der skal være mulighed for behandling, uden at det kræver ture i helikopter og det skal også i fremtiden være realistisk at bosætte sig i byer og landsbyer langt væk fra de få store byer. Ikke blot af lyst, men også fordi det er nødvendigt for mange gennemsnitsfamilier at bosætte sig i yderdistrikter eller fordi de nu engang er født og opvokset der, har netværk og familie og fordi det giver mening og identitet at forblive. Eller mener eliten på borgen og de store byer i virkeligheden, at det blot er et spørgsmål om, hvad man selv vælger? Så skulle de pågældende måske prøve at sætte en finger i jorden og foden ned i Thorsminde, Stege, Nyord, Nakskov eller en af de andre byer, hvor det at få akut brug for en ambulance meget vel kan være en by i Rusland. Vi kan aldrig få fuldstændig lige betingelser for adgang til sundhedsydelser det er en utopi men vi skal uophørligt arbejde på, at det kunne være en realitet. Alt andet er uanstændig kynisme. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør cshraskmagasinet.dk En mor bliver hurtigt opmærksom på, at hendes lille datter ikke er som andre babyer. På trods af mange besøg og under- søgelser i forskellige dele af sundhedssystemet er der ingen, der kan finde ud af, hvad der er galt. Som femårig er pigen med sin mor i Bilka. Mens de står i køen henvender en dame sig smilende. Hun siger, at det er fornøjeligt at møde andre med et Williams-barn. Moren er dybt rystet. Om aftenen går hun på internettet og genkender alle symptomerne, der står beskrevet om den sjældne, alvor- lige sygdom Williams Syndrom. Det er altid svært, når alvorlig sygdom rammer. Sværest er det, når der er tale om en sjælden sygdom, som ingen eller kun ganske få læger og andre kender til. Det bliver en kamp at få informationer og viden om sygdommen, og en egentlig diagnose kan tage år at nå frem til. Pigen i ovenstående beretning blev diagnosticeret i Bilka ved et tilfælde. Diagnosen blev efterfølgende bekræftet af fagkundskaben. Men hvordan lever man så med den sjældne sygdom? Her er kun ét sted at finde hjælp: Hos andre mennesker, der oplever noget lignende. Den viden bliver samlet i patientfor- eningerne. Her findes et fællesskab. Sjældne Diagnoser er et paraply-fællesskab for p.t. 42 små, sjældne patientforeninger. Vi arbejder for at gøre en positiv forskel for alle sjældne borgere, hvad enten de har en forening eller ej. For desværre er det ikke alle patienter, der har en forening at være med i. Deres diagnose er simpelthen for sjælden til, at der kan dannes en forening. Disse patienter savner et fæl- lesskab, hvor de kan søge information og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Der er brug for, at alle sjældne borgere får mulighed for dette. Sjældne Diagnoser vil meget gerne gøre en indsats og lave rammerne for blandt andet erfaringsudveksling. Men det kniber med ressourcerne til de foreningsløse. Måske fordi de sjældne ikke er så mange og derfor har sværere ved at blive hørt i det store kor af stemmer, der alle råber på flere ressourcer? Patientfællesskaber kan løfte store og vigtige opgaver. Men vi kan ikke stille diagnoser og behandle det skal der fagfolk til. På grund af sygdommenes sjældenhed og kompleksitet, oplever sjældne familier større barrierer i forhold til at få stillet en diagnose og få behandling og social støtte. Der er brug for bedre adgangsveje og større klarhed over de sjældnes place- ring i sundhedssystemet og i det sociale system. Herudover skal forskningsindsatsen intensiveres, så der udvikles behand- ling dér, hvor der ingen er. Derfor skal vi have en national handlingsplan for sjældne sygdomme og handicap. Den skal danne grundlag for en for- stærket indsats omkring højt specialiseret behandling, diagno- stik og forskning for alle sjældne, børn som voksne. Sjældne Diagnoser arbejder hårdt for at få truffet politisk beslutning om en sådan plan. Og vi stiller os fuldt ud til rådighed, når den skal formuleres og gennemføres, så den store viden, der findes i de frivillige patientforeninger, kan bringes i spil. Det burde ikke være så svært. Det handler bare om, at sjældne patienter har lige så meget ret til diagnose og be- handling som alle andre og har brug for lige så mange mulig- heder for at få livet til at hænge sammen, når alvorlig sygdom rammer. Også sjældne patienter skal diagnosticeres af en kompetent læge på et hospital og ikke af en tilfældig forbipasserende i Bilka. Af formand Birthe Holm Sjældne Diagnoser Foto: Heidi Kristina Schoch Lige rettigheder også til de sjældne Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale TEMA Hjertet TEMA Afhængighed magasinet Nr. 9 2011 6. årgang Monica Ritterband: Sorgen har også en værdi Proteinet suPAR Hjertestarter Henrik Rindom Ferie, spa og wellness Kan fortælle om risiko for livsstilssygdomme Hjernens beløn Et sundhedssystem i verdensklasse? Skiftende regeringer har været gavmilde med at kalde vores sundhedssystem noget nær verdensklasse. Mellem linjerne må vi derfor forstå, at vi ikke skal være urimelige og forlange mere. For sundhedssystemet koster penge mange penge. Og Danmark lig- ger i top, hvad Indhold 2 Leder og klummen. 3 Indhold og kolofon. 4 Sorgen har også en værdi, fortæller Monica Ritterband i dette åbenhjertige interview. 8 Når hjerterytmen kommer ud af kurs. Hjerteflimmer eller atrieflimren er den hyppigst forekommende hjer- terytmeforstyrrelse i Danmark. 11 ICD en ny type Sorgen har også en værdi Vi har ét liv afrejsedatoen kender vi ikke så det gælder om ikke at udsætte det man inderst inde brænder for, siger Monica Ritterband, som selv tog konsekvensen af sine ord og i 1997 sagde sit gode job som under direktør i Carlsberg-koncernen op for at hellige sig et liv s 5 Monica Ritterband er et sprudlende, kreativt såvel som et dybt grublende menneske, der ved nærkontakt virker nærmest lyk- kelig. Du har også haft en evne til at lade din intuition råde, bevidst eller ubevidst? Jeg har ikke været bevidst om det. Jeg har altid søgte efter klarhed, logik og en begræn 6 hvor jeg er vred, er der hvor jeg beskriver, hvad min mor har været udsat for i Auschwitz. Der er der tale om et bittert raseri, som aldrig kan blive til nogen form for overbærenhed. Aldrig nogensinde. Livtag og lykketræf er netop udkommet og er en helt igennem indtagende og vidunderlig bog. Foto: 7 syn, end hvis man kigger ud i horisonten og synes, at der er lang vej endnu og at man ingen vegne kommer. Fx har jeg det sådan, når jeg løber det gør jeg desværre ikke for tiden og jeg kigger frem og ved at jeg skal helt der- hen, hvor horisonten er en prik, sådan langt, langt væk, hvor jeg måsk 8 Når hjerterytmen kommer ud af kurs Mange mennesker har hjerterytmeforstyrrelse periodevis eller permanent. Der findes medicinsk behandling og i de senere år har man også haft gode resultater med at brænde de forstyrrende impulser væk. Ablation hedder behandlingen, som i avanceret form styres af ma En fejlfunktion i det elektriske system Tilbage på kontoret, fortæller Steen Pehrson, at hjerteflimmer kan vise sig på mange måder, idet hjertet både kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Det er dog ikke altid tegn på at der ligger behandlingskrævende hjertesygdom bag uregelmæssig h 10 I balance med DC-stød og brænding Engang imellem behandles hjerteflimmer med såkaldt DC-stød. Det vil sige et elektrisk stød, som gives under en kortvarig fuld bedøvelse. Behandlingen kan virke lidt dramatisk, men det er generelt en meget sikker og effektiv måde til at bryde det enkelte anfald og 11 ICD en ny type pacemaker til hjertet Foto: Rigshospitalet. Danske hjertespecialister afprøver i øjeblikket en ny avanceret pacemaker på en stor gruppe hjertepatienter. Den hedder ICD - Implanterbar Cardioverter Defibrillator og skal nu vurderes over et forløb på to år. Af Lars Aksel Jakobsen l 12 Min kickstarter til et bedre liv Asger Nielsens nye og avancerede pacemaker, ICDeren, er stadig kun et forskningsprojekt forbeholdt 500 hjertesvage danskere. Men efter knap et halvt år med kickstarteren, som den 59-årige restauratør kalder sin indopererede pacemaker, er han mere glad end længe f 13 Blodprop i hjernen Lige efter fik Asger Nielsen imidlertid en blodprop i hjernen. Og nu kunne lægerne pludselig godt se, at hjertet slog forkert. Asger Nielsen blev sat i behandling med blodfortyndende hjertemedicin og han fik foretaget en undersøgelse af kranspulsåren i halsen Det viste sig, at 14 Førstehjælp ved hjertestop redder rigtigt mange liv Ved hjertestop er det af afgørende betydning at få hjælp med samme. Man skal sørge for at give hjertemassa ge, så godt som man kan, hvad enten man nogensinde har lært førstehjælp eller ej, hvis man finder en person, der ikke trækker vejret. Og m Sammen kan vi redde flere liv Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Kun 6,5 overlever. Med livreddende førstehjælp, kan op mod 400 flere liv reddes. Derfor donerer TrygFonden hvert år 100 hjertestartere bl.a. til klubber og foreninger rundt om i landet. Du kan søge om en hje 16 tema Ludomaner lever i evig, hemmelig jagt på penge For ludomaner handler livet mest om tre ting: at skaffe penge, at spille og at holde spillet hemmeligt. Spille trangen har enorme personlige og økonomiske omkostninger, men ludomanerne kan hjælpes ud af misbruget. Af Lotte Frandsen redaktionen tema Foto: Scandinavian Stock Photo. 17 Ludomanen føler sig ofte splittet mellem ludomanen og den rigtige person. De to kæmper om, hvem der bestemmer. Når ludomaner- ne kommer i behandling, er det spilletrangen, der har bestemt rigtig længe. De er meget skamfulde, kan slet ikke se sig selv i øjnene Foto: Scandinavian Stock Photo. tema 18 sig om 100 kroner, eller at de hverken bruger penge på tøj eller cigaretter. Vi prøver på at omstrukturere denne tankegang ved at få dem til at tænke situationen igennem. Foto: Scandinavian Stock Photo. Splittet i to Søren Skensved beskriver, hvordan ludomanen tema 19 Det var ikke et liv, det var et helvede Af Lotte Frandsen redaktionenraskmagasin Hver dag siger Andreas på 24 til sig selv: Jeg er ludoman, men jeg spiller ikke længere. Efter at have været spilafhængig i otte år, har han ikke spillet i over et år og til jul kan han se frem til at være gæl 20 NemKonto og erstatning er en rigtig dårlig kombination Det er bestemt ikke ligegyldigt, om du får din erstatning udbetalt på den ene eller den anden konto. Ender pengene fra din erstatning på en NemKonto, mister du hurtigt al kreditorbeskyttelse. Når man får udbetalt erstatning, sker det for at k 21 Få det godt ved hjælp af lydhealing Githa Ben-David er lydterapeut samt konservatorieuddannet komponist og har gennem 25 år udviklet sit eget vokale lydhealingssystem. Den fysiske stemme kan nemlig frembringe undertoner, som kan påvirke mennesker og virke helende, ligesom musik har effekt på alle 22 Sladrehank eller krystalkugle Måling af et enkelt protein i blodet kan afsløre din risiko for at udvikle livstilssygdomme. Ved hjælp af en ny test kan lægen udtale sig om risikoen for at du bliver syg på længere sigt. Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktionenraskmagasin Specifik 23 for at benytte suPAR i den individuelle klientrådgivning på linje med andre kliniske målinger som fx kolesteroltal, vægt og fedtprocent, som siger noget om individers risiko for at udvikle alvorlig sygdom. Individualiseret helbredsforebyggelse Jakob Knudsen påpeger at suPAR også rummer løftet om tema Hjernens belønningssystem - ven i nøden og skurk i døden Uden hjernens belønningssystem ville menneskeheden aldrig have over levet historiens mange katastrofer med hungersnød. Det siger special læge i psykiatri og ekspert i misbrug, Henrik Rindom. Årsagen er, at en af de dominerende faktorer i tema på historiens mange tilfælde af hungersnød. Her måtte man spise, hvad der var, for at overleve. Helsingørpillen Ved at spise og drikke forsvinder ikke blot det førnævnte fysiske ubehag, siger Henrik Rindom. Der indtræder samtidig en tilstand af psykisk velvære i form af ro og afslappethed. Det 26 Kilde: www.boehringer-ingelhei Vidtrækkende konsekvenser at blive udsat for vold som barn Alternativ Til Vold i Norge (ATV) har i flere år haft fokus på voldens konsekvenser hos børn også i forhold for hjernens udvikling. Hjerneforskningen viser, at et barns livserfaringer, som for ek- sempel at Ny tablet behandling til type-2 diabetes netop godkendt i EU Boehringer Ingelheim og Eli Lilly har i august fået europæisk godkendelse af en ny tabletbehandling til patienter med type 2-diabetes. Trajenta tilhører en klasse af receptpligtige lægemidler med beteg- nelsen DPP-4-hæmmere, og er det førs tema Anonym behandling af stofmisbrugere Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS) startede i januar som et toårigt projekt finansieret af satspulje midler i Odense og København. De to år skal anvendes til at undersøge behovet. Men på forhånd mener man, at der i dag er en ny og voksende målgruppe, tema 29 Samme ret som alkoholikere Grundtanken er, at det gennem mange år har været muligt for alkoholmisbrugere at modtage anonym behandling for deres misbrug. Så hvorfor skulle sådan et tilbud ikke også omfatte stofmisbrugere. Alt andet ville da være forskelsbehandling, siger Lise Janning. I PAS O 30 tema Du skal styre maden og ikke omvendt Der er mange grunde til, at vi spiser for meget, men hvis du vil opnå et varigt vægttab, skal du tage magten over dine spisevaner. Du skal finde balancen mellem vægt og nydelse, hvor alt er tilladt, men med måde. Slanke kure og radikale livsændringer med f tema For lidt hjælp til overvægtige Ifølge Inge Vinding er der brug for langt bedre tilbud til de over- vægtige. Tre samtaler hos en diætist og motion på recept rykker ikke. De får kun en smule hjælp og må selv finde ud af resten, og ofte slipper man dem, når de har tabt sig, men de bør følges tæt o 32 tema En bitter pille at sluge Nerve- og sovemedicin baseret på stofgruppen benzodiazepiner kan ved kortvarigt brug og sund omtanke opfattes som en ven i nøden. Problemet er imidlertid, at pillerne er vanedannende og på sigt betyder, at man bliver endnu mere syg og skal på afvænning. For omkring o tema 33 Foto: Privatfoto. I 2008 lavede Sundhedsstyrelsen om på kørekortsbestemmel- serne. I dag må man ikke køre bil, hvis man er i behandling med de mest almindelige former for benzodiazepiner. Statistikken er ugennemskuelig Statistikken siger ellers, at forbruget af benzodiazepiner er aftagen- de tema Rådgivning har skabt mere åbenhed Indenfor de sidste fem-seks år er der med god grund kommet mere kritisk fokus på brugen af vanedan nede nerve- og sovepiller af typen benzodiazepiner. Rådgivning under og efter nedtrapningen kan fås hos BenzoRådgivningen, som hører under Landsforeningen SIND, 35 Voksne kvinder kan også have betydelig gavn af HPV-vaccine Der hersker ingen tvivl om HPV-vaccinens gavnlige virkning på kvinder. Indtil nu er det hovedsageligt de yngre kvinder, der har haft fordel af vaccination. Men nu viser ny forskning på området, at de ældre kvinder også kan have stor og li 36 Sætter livet på spil for at redde andre Tak fordi du reddede mit liv er en ny programserie, der netop er startet på TV 2. I programmerne møder se erne de helte, der uden tanke for egen sikkerhed kaster sig ud i farefulde situationer for at redde andre menne sker. Susanne Funder-Mikkelsen, der er Foto: TV 2. 37 Det der ligner en perfekt dag til surfing på Horsens Fjord, udvikler sig med et til et mareridt af orkanstyrke for Jesper og hans surfer- kammerater. Jesper er få sekunder fra at opgive kampen mod uvejret og det iskolde vand, og havde det ikke været for Kim, var han druknet. I program Nyt på disken Foto: PR-Foto, CliC Danmark. Af Charlotte Søllner Hernø cshraskmagasinet.dk Ny trendy brille som aldrig bliver væk Når man anvender læsebriller, eventuelt i form af billige enkeltstyr- keglas briller fra stativet i brillebutikken, supermarkedet eller Matas, kender til, at man pludsel Hormoner i balance Charlotte Bech er læge og foredrags- holder og forener vestlig moderne lægevidenskab med østens årtusinde- gamle traditionelle sundhedssystem. Hun er forfatter til bestselleren Godt og sundt året rundt og til Lægens ABC for børn. Nu har hun udgivet endnu en bog, hvor hun gør op me 40 I Tjernobyls skygge: Døden lurer stadig 25 år efter Engang var Tjernobyl en ukendt mindre by i det nordlige Ukraine omgivet af vand, træer og marker. I dag er byen og området verdenskendt på grund af den atomkraftsulykke, der for 25 år siden ødelagde livet her og startede en lavine af død, usikke 41 Tjernobyl-værket producerede i sin tid 10 procent af Ukraines elektricitet og var det største kraftværk i landet. Da ulykken skete den 26. april 1986 var der fire fungerende reaktorer, mens to mere var under konstruktion. De blev aldrig taget i brug og står nu sammen med resten af værket som et r 42 Johannesgrød Sommetider får man helsebringende medicin ved mødet med nye mennesker. Ja nye er de kun for én selv de har jo eksisteret en rum tid før man mødte dem... Af Eva Nystad redaktionenraskmagasin Mødet med Johannes, jeg vil servere lidt af for mine læsere, skete ved et såkaldt til- fæld 43 Ondt i psyken kræver hurtig behandling På Mentaline.dk kan du vælge mellem 200 behandlere, og du kan for eksempel møde: Berit Barnett Psykiater Iben Sejerøe-Szatkowski Psykolog Annemette Levinsen Psykolog Lars Juhl Sexolog Thomas Markersen Psykolog Karsten Schiøtz Coach Irene Kaaber Psykolog Male Ta Nupo med på farten og gør turen lidt lettere Med Nupo Shake er det let at erstatte et eller flere af dagens måltider. De kolde shakes kommer i smagsvarianterne Chocolate, Caffe Latte og de to nye Blueberry Pomegranate og Vanilla Banana. På den måde får du et både velsmagende, nærende og kaloriefa